Kanalbyens afslappende stemning reflekteres i indretningen, der er præget af lyse materialer som sammen med det fantastiske lysindfald fra sydvest giver en rummelig fornemmelse. Flere steder i lejligheden mærkes den tætte relation til naturen samt Lillebælt, der inddrages i lejligheden gennem de store vinduespartier. Således er lejlighederne designet til at være din oase, hvor du kan trække dig tilbage, nyde naturen og lade op.
Promenadens tre punkthuse er opført lige ned til Frederiks Kanal. Facaderne står i lyse mursten og de varierende højder bryder byggeriet op og skaber luft og lys. Lige udenfor Promenaden kan man nyde livet langs kanalen med udendørsservering fra cafeerne, adgang til parken, Lillebælt, Øster Strand, den skønne bymidte og de mange øvrige aktivitetsmuligheder i Kanalbyen.