Visualisering: Kanalbyen

Kanalbyen

PROMENADEN får en unik placering i Kanalbyen med tæt relation til skøn natur, lige midt i Lillebælt og Fredericias smukke bymidte. Her kan man nyde naturen, kulturen, de skønne strande og de gamle historiske steder samt voldene, som omkredser byen så flot. Ønsket er at skabe et socialt og levende miljø, der inviterer til ophold med café og mulighed for etablering af fælleshus samt kajakopbevaring og saunafaciliteter til vinterbadere.

Beliggende i Kanalbyen

Kanalbyen i Fredericia er et stort, ambitiøst byudviklingsprojekt mellem Fredericias historiske bymidte og byens centrale havnefront ud til Lillebælt. Strategierne for Kanalbyen er formuleret indenfor områderne: Midlertidigt byliv, kunst, aktiv deltagelse og bæredygtighed.

PROMENADENS beliggenhed i Kanalbyen giver dens beboere rig mulighed for at nyde de mange faciliteter i området. Det grønne fællesskab Grow Your City er blandt andet en oplagt mulighed for fornøjelse. Det danner nemlig ramme om 750 plantekasser på havnen, fyldt med urter og blomster – og stiller ingen krav til grønne fingre. For kun 50 kr. får man en plantekasse og kan deltage i fællesskabet, som udover dyrkning, byder på fællesspisning og andre aktiviteter.

Skal man mødes med venner, samle familien eller blot nyde sit eget selskab er Gammel Havn i Kanalbyen et skønt sted, der, i takt med udviklingen af hele området, udvikles til et attraktivt knudepunkt i byens centrum. Et mødested, hvor gode shopping-, café og restaurantmiljøer beriger det moderne byrum, mens Gammel Havns maritime miljø giver direkte adgang til vand, kanaler og sejlads.

Med en lejlighed i Kanalbyen er man altid tæt på smukke områder, hyggelige fællesskaber og spændende aktiviteter.